Bag bloggen

Ja hvem er jeg? Jeg er udadvendt, snakkende, grinende og grundglad pige på 42 vintre.

Jeg bor sammen med manden min, som jeg efter 11½ år endelig fik papir på. Vi har gået i børnehave, i folkeskole og på handelsskole sammen. Han er min modsætning. Han er det roligste menneske jeg kender, han er eftertænksom og til tider overbærende :-) Vi har været gift siden 2009.


Jeg blev i september 2008 mor til August. I foråret 2014 efter flere års kamp, kom endelig en lillebror til verden; Villads. Han fik bare kun lov at leve i 32 minutter. Han blev erklæret død efter en halv times genoplivningsforsøg. I foråret 2015 kom lillesøster Vibe til verden. 

Og hvad blogger jeg så om??
Tja, jeg blogger mest om dagligdagen. Det at være mor med alt hvad det har indebåret for os af sygdom, bekymringer, sejre, og nederlag. Om sorg og glæde. Om lykke. Jeg blogger også en del om mit kreative liv, det der giver mig energi og udfordrer mig. Så bloggen må kendetegnes ved at være en personlig blog, der altid holdes i en sober tone. Deraf kommer bloggens slogan også; "Her er plads til kreativitet og smil". Jeg underskriver altid mine indlæg med "Smil fra Mia". Dette er noget jeg også har gjort længe før bloggens start. Det må være omkring 20 år siden jeg begyndte at bruge "smil" i stedet for eks. knus, kram, hilsen etc. ganske simpelt fordi, det passer bedre til mig og min væremåde. Jeg håber, I kan mærke smilet ud igennem skærmen.

Og hvad er jeg så mere...
Jeg er uddannet kontormus, men det var alt for kedeligt til mig, så i 2007 blev jeg folkeskolelærer med linjefagene dansk, engelsk, billedkunst og håndarbejde. Skrev bachelor i engelsk om motivation af de ældre elever. Siden 2017 har jeg været ansat på verdens dejligste Friskole som indskolingslærer. 

Skriv endelig til mig hvis du ønsker at samarbejde med mig. Jeg kan kontaktes på mia.soerensen@hotmail.com

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...