tirsdag den 23. december 2014

Glædelig jul - årets julekort

Hvert eneste år siden August blev født, har jeg taget billeder til årets julekort. Altid anderledes år fra år og altid taget her i huset/haven. I kan læse om mine tidligere julekort  HER, HER, HER og HER.

I år ville jeg bruge mine stjerner, som jeg fik i sommers. Den lille er tændt hver dag, og er vores symbol på vores lille Villads. Jeg vidste på forhånd, at julekortet jo på ingen måde ville blive, som jeg havde tænkt sidste år, da jeg fotograferede August. For der var Villads jo i maven, og jeg så frem til at han skulle være med på dette års julekort. Sådan blev det ikke, men nu hvor stjernen er med, så er han symbolsk med. Og han var 100% med i tankerne og i hjertet.

Farverne skulle være varme i kobbernuancer og med lyset fra stjernerne, synes jeg ikke der skulle så meget mere til.


2013

 
2012
 

2011
 
 
2010
 

2009


2008



Næste år, skal der forhåbentlig være to børn på billedet, for vi venter nemlig en lille ny til maj :)
 
Glædelig jul til jer alle
Smil fra Mia

mandag den 15. december 2014

Rensdyrnæser + 2 GRATIS print til dig!

Juleferien nærmer sig, og vi har altid givet pædagogerne i vuggestuen/børnhaven en lille julehilsen, ligeledes til påske og sommer. Den tradition skal naturligvis føres med videre i skolen. Som lærer ved jeg, hvor lidt der skal til, for at man som lærer føler sig påskønnet.

Jeg har kigget på pinterest.com og fundet forskellige ideer, og så lavet mine egne versioner og printark.
                       

I år får de fem kvindelige voksne en pose hjemmelavet fodbadesalt med lavendelolie og en pose rensdyrnæser. De to mænd får en rensdyrøl og en pose rensdyrnæser.

Jeg har lavet omslag til både fodbadesalt og Rensdyrnæser, og fordi det er jul kan de indtil 24/12 hentes gratis på uniQrea.dk's facebookside. Og nu du er derinde, så må du naturligvis meget gerne like vores side :)

Fodbadesalt opskrift

2 dl. groft salt
½ dl. natron
10 dråber lavendelolie

Mixes godt sammen

Fyldes i glas el. som her i cellofanposer.

Omslaget klippes til efter de lysegrå streger, og det lille omslag bukkes omkring posen. Hæftes fast med en klips.

                         


Rensdyrnæser

I skal lige have en sød lille historie om posens indhold: Julemanden har otte rensdyr, som hver har et fint navn (se bagsiden af omslaget). De otte rensdyr har alle brune næser. Men det sidst tilkomne rensdyr hedder Rudolf, det rensdyr vi alle kender bedst. Han har som bekendt en rød næse :) 

Otte Maltersers
En rød peanut M&M

Fyldes i en cellofanpose

Omslaget klippes til efter de lysegrå streger, og det lille omslag bukkes omkring posen. Hæftes fast med en klips.


 
Følg mig på instagram under navnet @mammamiasverden


Glædelig jul til jer alle
Smil fra Mia

onsdag den 10. december 2014

Lego i julegave

Det er ingen hemmelighed at vi er store Legofans herhjemme! August har jo nok det der kan kaldes det fedeste Legoværelse i Danmark, og vi stornyder alle tre værelset. Lego er for mig og for os lig med kvalitet, og derfor har vi heller aldrig haft noget imod at bruge penge på at købe det. Vi er selvfølgelig heldige, at min bror er ingeniør på Lego og vi får derfor af og til lækre sager til få penge.


Noget jeg også virkelig synes er kvalitet er Legos tøjkollektion Lego Wear. August går nærmest kun i Lego bluser og har derfor et skab proppet med netop disse i alverdens designs og farver! De kan vaskes og bruges i et væk og alligevel er de præcis samme form og farve, det er bare lækkert, synes jeg. Han bruger også Lego Wear undertøj, strømper, nattøj og bukser, dog ikke udelukkende, som med bluserne. 

August i en af de lækre bluser til skolestarten

I julegave får han i år både legetøj fra Lego, men også lækre bluser, strømper, nattøj og undertøj. Det er noget, der holder længe ind i det nye år, så for os er det et sikkert julehavehit. Du kan se tøjet fra Lego her. 

Giver du også klassiske julegaver?

Smil fra Mia


mandag den 17. november 2014

Julebag og giveaway

Hver eneste år siden før jeg blev født, har min familie bagt julesmåkager sammen. Det er en fast tradition. Vaniliekransene er bagt ud fra min farmors opskrift, og rulles ud på hendes gamle kødhakkemaskine, vi hører julemusik og griner sammen. Jeg ELSKER årets julebagedag.

Men i år er jeg smugstartet. August havde besøg af en god legekammerat i går, og udover at lege bagte vi brunkager.


Det var nemlig ikke et større projekt, der skulle planlægges, for Finax havde hjulpet os godt på vej. Vand i melblandingen og efter fem. min. røretid på maskinen stod det i køleskabet i 1 time. Drengene lavede de fineste brunkager og hyggede virkelig med det. Jeg lavede fine hjerter.

 


Det duftede af jul i hele køkkenet, og selvom det måske er lige tidligt nok, så elsker jeg virkelig den tid!

Det er første gang, jeg har prøvet at bage brunkager, og de smager virkelig godt! At det så er så nemt samtidig, er ikke ligefrem et problem for mig ;-) Man kan få både brunkageblanding, pebernøddeblanding og julesmåkageblanding, så der er lidt for os alle :)

* * G I V E A W A Y * *

Du får hermed muligheden for at vinde en skøn pakke, så du også kan julehygge uden for meget besvær :-)

  • 3 pak. Småkageblandinger (1 af hvert produkt)
  • Udstikkerforme til julens bagværk
  • Et forklæde med Finax logo

  • For at deltage skal du blot skrive en (jule)kommentar herunder - del hellere end gerne, men det er ikke et krav :)

    Vinderen trækkes den 24/11 - så kan du nemlig nå at bage og hygge i hele december.


    Smil fra Mia

    mandag den 3. november 2014

    Halloweenfest

    Jeg sidder i forældrerådet i Augusts klasse, og vi havde arrangeret et brag af en Halloweenfest i fredags. Klassens første fest.Vi blev 102 i alt ! Så det var en af de lidt større fester :-)

    Jeg havde lavet indbydelsen, som så sådan ud


    Først var der fællesspisning, hvor hver familie havde medbragt sin egen madkurv, derefter et uhyggeligt Halloweenløb udenfor og til sidst var der Disneysjov på storskærm og halloweenslikposer til alle 55 børn ;-)

    Jeg var en uhyggelig heks ;-) og August og farmand var mumier. (beklager kvaliteten af billederne, de har været på instagram, og er så åbenbart blevet grynet).



    Jeg havde bl.a. lavet frikadellespyd, grønstsagshapsere og bagt mumiepølsehorn.


    Der var syv poster, som var et kæmpe hit. Vi var 3-4 familier pr. post og gik så rundt med lommelygterne og løste opgaverne. Det var så spændende og tilpas uhyggeligt for de 5-6 årige.



    Jeg havde stået for "græskar"løb med mandariner på ske, Draculas laboratorium, hvor der i hvert glas var forskellige halloweenting i, som børnene kun kunne se ved at lyse igennem glassene.

     

    Deruodver stod jeg for find spøgelserne, som var reflekser jeg havde hængt op på en sti i skoven, som de så fandt ved at lyse på dem, og endelig denne bakke, som var en "kims" leg.


    Jeg havde også lavet bordpynten, bl.a. ved at male en masse glas med hvid maling indeni og så tegnede jeg sorte øjne udenpå, det gav de fineste spøgelser/mumier på bordene.

    Festen var en succes, og afslutningen med Disneysjov var super hyggelig.
     
    Happy Halloween herfra!

    Ps. Du kan købe mit halloweentema lige HER








    tirsdag den 28. oktober 2014

    24 idéer til en jul med Nissedør

    I år er det 4. år vi har en Nissedør hjemme hos os. August ELSKER det, og det gør vi andre egentlig
    også. Det er magisk, noget helt særligt, sådan at have en Nissedør i 24 dage om året.



    Men pyha det kan være svært at finde på 24 idéer til sådan en Nissedør. Det har jeg nu gjort lidt lettere for dig, ved at samle 24 idéer i et hæfte. Det kan du købe lige HER.


    For hver dag er der en kort infotekst, idé til hvad Nisserne kan have skrevet i brevet hver dag og billeder af udførelsen. Deurdover er der forskellige tips at finde i hæftet.



    Det kan købes ved at bruge mobilpay, så det hurtigt ender som en pff-fil i din mailboks.

    Glædelig forjul til dig ;-)
     
    Smil fra Mia

    mandag den 20. oktober 2014

    Vidunderlige Wiinblad !

    Jeg tror alle os i Blogland længe har elsket Bjørn Wiinblads fantastiske streger. Han var inspireret af H.C. Andersens eventyr af romantik og af kinesisk kejserkunst. Hans streger var derfor overdådige og fantasifulde. Han efterlod tusindvis af skitser efter sin død, som Rosendahl Design Group har arbejdet med og nu er der lanceret en helt ny serie med Wwinblads fantastiske streger i nye farver og på alverdens produkter. Jeg er vild med serien, og har flere sager på ønskesedlen.

    Imerco har fornylig lavet en konkurrence på facebook, hvor du kan vise hvad er inspirerer dig ved Bjørn Wiinblads univers. Vinderen får:

    - en unik VIP-rundtur i Bjørn Wiinblads hjem, Det Blå Hus
    - middag & overnatning for 2 personer på Rungstedgaard
    - Bjørn Wiinblad-produkter for 2.000 kr.

    Rimelig vilde gevinster må jeg sige!


    For at deltage i konkurrencen kan du male, tegne, strike, sy eller bage din egen fortolkning af Bjørn Wiinblads værker - kun fantasien sætter grænser. Det eneste du skal gøre er, at uploade dit billede på Imerco’s Facebook-side af din fortolkning. Der er ingen regler eller grænser, for valget af materialer til din fortolkning af Bjørn Wiinblads kunst. Dommerne vil dømme ud fra, om man kan se den originale og personlige streg, som Bjørn Wiinblads kunst altid havde. Fortolkningen må dog ikke være af sexuel karaktér, ligesom den heller ikke må repræsentere og/eller nedgøre politiske og/eller religiøse overbevisninger. Billederne som uploades skal være af din egen kreation. Det er således ikke tilstrækkeligt, at uploade et billede af andres Bjørn Wiinblads fortolkninger.

    Jeg har selv leget lidt med Wiinblads billeder, og lavet nogle til/fra kort til årets julegaver. Jeg tror jeg skal have lavet en stak med farver også. Jeg har kigget billederne igennem på Imercos facebookside, og må nok erkende, at jeg ikke har det talent de andre har, meeen jeg er blevet inspireret, og kunne godt tænke mig at lege mere med stregerne. 

    Smil fra Mia

    mandag den 13. oktober 2014

    Reima flyverdragt

    Igen i år har vi fået lov at teste en af Reimas flyverdragter. Sidste år var vi super tilfredse, og igen i år er vi bestemt ikke skuffede. Reima fylder i år 70 år, og udtaler selv:

    ”Vi kan se tilbage på en lang historie med flere historiske milepæle – Anden Verdenskrig og Sovjetunionens fald – milepæle der i høj grad har været medvirkende til at forme det Reima, vi kender i dag. Uden hårde tider og dertilhørende udfordringer er det ikke sikkert, at vi i dag kunne repræsentere en virksomhed, der fokuserer 110 procent på funktionsdygtigt tøj til børn”

    August havde et enkelt krav til dette års flyverdragt; der skulle være snefang i ærmerne. Han havde engang en jakke med det, og elskede det. Så vi gik flyverdragterne igennem, og den model vi valgte er helt perfekt til vores dreng. Den er nemlig god til aktive børn og også perfekt til skiferier, da der bl.a. er seler og liftkortlomme.

     
    Den model August har fået hedder: Reimatec®-flyverdragt Reach, og vi er især vilde med disse detaljer:

  • Alle sømme er tapede
  • Aftagelig og justerbar hætte
  • Lynlåslommer og lomme til liftkort på ærmet
  • Indvendige seler
  • Lycra-manchetter
  • Snefang og forstærkninger i buksebenene


  • Vi er også vilde med, at flyverdragten sidder nært uden at være stram. Det giver et pænere look synes jeg og alligevel kan han bevæge sig frit.

     
    Herunder får I en tidsliniehistorie. Ordene herunder er ikke mine egne, men jeg er selv vild med sådan noget, måske I andre også har lyst at læse med, om 70 års historie!

    1930erne
    1939 blev ikke kun året, hvor Anden Verdenskrig tog sin begyndelse. Det blev også begyndelsen på Reima. Helt præcist tog Reimas historie sin begyndelse i firmaet Pallo Paita A/S, der producerede herreskjorter i Finland. Fabrikken lå i hovedstaden Helsinki, hvorfra den dog blev flyttet ved krigens begyndelse i 1939 til en lille landsby kaldet Kankaanpää. Her fremstillede man snedragter og skjorter til den finske hær.

    1940erne
    I 1942 flyttede Pallo Paita tilbage til den finske hovedstad. Mange dygtige medarbejdere blev dog tilbage i Kankaanpää og blev derfor ansat i det, der i dag hedder Reima. Man besluttede i Kankaanpää at begynde produktion af arbejdstøj til kvinder. Snedragter fra den finske hær samt overskudstelte fra den amerikanske hær blev brugt som råmateriale. I 1944 stod en ny fabrik med navnet Kankama A/S klar til at blive indviet, hvorfor det er året, der tæller som Reimas officielle fødselsår. Kun kort tid efter den nye fabriksåbning blev børnetøj, udendørsbeklædning samt sportstøj fokuspunkterne i virksomhedens sortiment.

    1950erne
    I efterkrigstiden fik tøjproducenten sit nuværende navn Reima og virksomheden fortsatte sit arbejde med at producere førsteklasses tøj i nye materialer, der samtidig var prisgunstigt. Endvidere bød dette årti på introduktion af Tv’et, hvor Reima var blandt de første annoncører med tv-reklamer, der viste hvor slidstærkt, deres tøj var. Overordnet set var 50erne en tid med højt humør og en stigende økonomi.

    1960erne
    Med hjælp fra 50ernes fokus på reklame og professionel imageopbygning bød 1960erne på ekspansion. Heriblandt steg eksporten til Sovjetunionen samt udviklingen af nye materialer fortsatte. I slutningen af årtiet beskæftigede Reima over 800 medarbejdere fordelt på tre forskellige fabrikker.

    1970erne
    Foruden en ny fabrik var fokus i 70erne rettet mod medarbejdernes ve og vel samt deres sociale liv omkring fabrikken. Derfor var Reima især aktiv i diverse sportsgrene samt skikonkurrencer som blev arrangeret for børn. Virksomheden byggede sågar sin egen dagsinstitution og et boligområde til de ansatte, der blev kaldt ’Reimankallio’ og som lå lige ved siden af fabrikken. Levestandarden steg og masseproduktion betød en hurtigere produktionsgang, hvilket til tider førte til dårlig syning og skødesløst arbejde – en tendens Reima ville bekæmpe. I bestræbelsen på at differentiere sig fra konkurrerende brands, blev der fokuseret på marketing.

    1980erne
    Reimas fjerde fabrik blev grundlagt i Ivalo, Lapland. Eksporten til Sovjetunionen blomstrede og hjalp virksomheden til at vokse. 80erne blev ligeledes årtiet, hvor de første forhandlinger om at flytte produktionen til lande med lavere produktionsomkostninger blev indledt. Tempoet i moden blev hurtigere i dette årti, mærkevarer blev et statussymbol og logoer skulle i høj grad være synlige på tøjet – den udvikling fulgte Reima.

    1990erne
    Efter faldet af Sovjetunionen i starten af 90erne var Reima, ligesom mange andre virksomheder, på randen af konkurs, hvorfor ejerne skiftede hænder og Reima-Tutta Oy blev dannet. I 1996 så virksomhedens første hjemmeside dagens lys. Foruden et fokus på børnetøj blev voksentøj til bestemte sportsgrene et stort marked specielt i USA. Dog viste Reimas mest dyrebare opfindelse sig at være et vandtæt, åndbart materiale, kaldet Reimatec, der blev lanceret i 1995. Med Reimatec startede rejsen mod konceptet om ”fra inderst til yderst” beklædning. Et koncept der ligeledes kendetegner Reima i dag.

    00erne
    00erne blev ikke kun begyndelsen på et nyt århundrede. Det blev også begyndelsen på en ny æra for Reima. De igangsatte et forskningsprojekt med fokus på intelligent tøj og bærbar teknologi. Det resulterede bl.a. i et bælte til mobiltelefoner, der tillod brug af telefonen selv med vanter på. De mange mærker og produktlinjer, som Reima havde opbygget på dette tidspunkt, blev dog for svære at håndtere, hvorfor virksomheden besluttede at skære helt ind til benet og fokusere på kerneforretningen, børnetøj. Resultaterne heraf var forbløffende og Reimas vækst accelererede trods global recession.

    0010erne
    I dag har Reima stadig fokus på kerneforretningen, børnetøj. Men øjnene er ligeledes rettet mod internationale markeder, hvorfor virksomheden i dag har åbnet salgskontorer i flere lande samt er til stede på internationale messer fx i Beijing. Forbrugernes meninger og bedømmelser er alfa omega for Reimas udvikling og derfor satser de stort på forbrugerdrevne testpatruljer i adskillige lande for hele tiden at optimere kvaliteten af det funktionsdygtige tøj. 00erne er naturligvis også årtiet, hvor Reimas webshop blev født. Og så er 00erne årtiet, hvor den finske virksomhed kan kigge tilbage på 70 begivenhedsrige år, der alle har bidraget til den virksomhed, der kan fejre jubilæum i 2014.

    lørdag den 30. august 2014

    Forberedelser til Superheltefest #1

    August fylder 6 år om 3 uger, og nu hvor han er startet i skole, er det ikke tre drenge, vi skal invitere hjem men derimod 23 drenge!! Såå vi har besluttet, at der skal være power på den fest, på den måde, at drengene skal ud og gi den gas, og der skal ikke serveres særlig meget sødt :-)

    Temaet har August naturligvis selv besluttet, og det blev SUPERHELTEFEST.

    Jeg har være igang med at lave invitationerne, som stolt blev delt ud i torsdags.

    Kvaliteten af billederne er ikke så gode, de er taget med tlf., meeen jeg tænker I alligevel godt kan se hvordan det blev :)

    Den blå til højre er første udkast. Derefter skar jeg karton i alverdens farver, klippede 23 stjerner ud i perlemorskarton og tegnede sorte kanter på dem.


    Dernæst blev der skrevet hhv. KAPOW, BOOM og POW på stjernerne i tre forskellige farver.


    Selve invitationen ser således ud, den blev printet og skåret.


    Derefter blev de limet ind i de nu foldede kartonstykker.

     
    Og til sidst blev alle stjernerne sat på med elefansnot som lukning.
     

    Klar til uddeling, og de vakte heldigvis jubel :)

     
    Der kommer naturligvis meget mere her på bloggen efterhånden som festen tager form.
    Efter den 25/9 kan du købe pakken i min netshop lige HER.
     
    Smil fra Mia

    onsdag den 20. august 2014

    CIFF Kids

    Skolestarten tog lige mere over end jeg havde regnet med, så sommerferieindlæggene blev aldrig skrevet...

    Men jeg vil nu altså fortælle jer om mit besøg på CIFF Kids. Jeg var inviteret derind af By Green Cotton, som står bag børmetøjsmærket Freds World.

    Vi var lige ankommet til København to timer før jeg skulle være der. Så jeg tog straks et bad og begav mig så ud i verden, eller nærmere betegnet ud på Nørrebro. Vi bor normalt i DGI Byen når vi er i København, men denne gang boede vi i en super hyggelig privat lejlighed. Efter at have spurgt en del som havde hver deres bedste bud på hvordan jeg nemmest kom til Bellacenteret, gik jeg mod Forum, hvor jeg skulle med metroen. Her må godt grines, men jeg har ikke prøvet metroen i KBH før, såå skulle lige finde ud af det hele. Alt var på plads og metroen kørte, stoppede, kørte, stoppede og sådan blev det ved til jeg var forbi Amager Strand... der gik det så op for geniet her, at jeg var på den forkerte linie. Tilbage igen og så på den rigtige linie. Af i DR Byen og så med en anden linie derfra. Phew, fik jeg sagt det var den varmeste dag i hele sommeren? Så det kan godt være jeg var nyvasket i høje hæle og fint tøj, men da jeg endelig stod i Bellacenteret var jeg mega svedt og havde nærmest smidt det meste af mit tøj!

     
    By Green Cotton serverede kajkager, som jo matcher tøjmærket, meeen jeg stod over i varmen!

    Må dog sige, at de virkelig laver det fineste tøj !! Så fede detaljer, og i virkelig lækker kvalitet.

    Jeg ved I hvert fald godt hvad August skal have, når tøjet rammer næste forår!

    Bl.a. er jeg helt solgt i denne bluse


     Ja der var nu meget jeg var vild med!
     



    Efter at have set resten af messen (og WOW der kommer meget lækkert skulle jeg hilse og sige!),
    skulle jeg retur med metroen. Hvis jeg synes det havde været liiiidt bøvlet på vej derud, var det ingenting i forhold til på vej hjem. Der var propfyldt på perronen, og vi havde rundet de 32 grader. Metroen kom hurtigt, men dørerne kunne så ikke gå op, og der gik tyve min. før de åbnede. I DR Byen nåede jeg at skifte hurtigt, kom ind i toget, og så gik det også i stykker. 25 min. stod vi der som sild i en tønde i et megavarmt tog! Da jeg steg af i Forum, var jeg ret så ildelugtende tænker jeg, og i hvert fald vældig træt! De næste tre dage tog vi metroen i tide og utide uden et eneste problem :)
     
    Tak for oplevelsen CIFF :)
    Smil fra Mia

    mandag den 11. august 2014

    1. skoledag i 0.a

    I dag var dagen, hvor August, som så mange andre børn,
    fuld af forventning og med Ninja'er i maven (ikke sommerfugle!) skulle starte i 0.a
     
    Vi hejste naturligvis flaget i morges, spiste havregrød til morgenmad og klædte os fint på!
     

    Tavlen var i dagens anledning også pyntet fint op.


    Det var denne mega seje, helt vildt store og stolte dreng, der kl. 9.00 skulle møde op i skolegården på Skolesvinget.

     
    Naturligvis med ny Lego skoletaske, nye fede sko fra mormor og nyt fint tøj.



    Efter en tale og to sange i det strålende solskinsvejr i skolegården, stod den på o-løb med forældre og børn. En super start! Derefter skulle August ind i klassen, hvor han inden ferien havde været på besøg tre gange. Den ene af gangene havde de selv lavet bordkort, en super idé, da det så var nemt at finde sin plads og der var på den måde også noget genkendeligt. August skulle sidde forrest og ved siden af en af sine allerbedste venner, perfekt!


    Vi forældre blev sendt hjem efter halvanden time, og kunne så pænt sidde derhjemme og vente på at klokken blev 14.00

    Det var en stolt og super glad dreng, der kom ud med skoletasken på ryggen og det største smil på læberne. Vi skulle med ind og se, hvad han havde lavet i sin logbog og se alle hjørner i klasseværelset.

    Det er simpelthen så mærkeligt at man nu er forældre til et skolesøgende barn... Store dejlige August, må du få medvind og masser af læring på din vej! Og, må du få grinet, leget og skabt venskaber for livet. Vi elsker dig hele vejen til månen og tilbage igen!

    Smil fra Mia
    Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...