torsdag den 20. september 2012

4 år!

Den 20. september 2008 kl. 10.24 kom klodens dejligste August til verden. I dag er det fire år siden, og jeg overraskes stadig over, hvor hurtigt tiden går efter han kom ind i mit liv.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Augusts sygdom har fyldt meget i hans og vores liv, men vi har også et liv fyldt med kærlighed, grin og leg i lange baner. Vi nyder tiden sammen og lever livet med et smil på læben - og sådan skal det også være !

I morges vågnede min mand og jeg før August og vi kunne med rustne stemmer synge fødselsdagssang for ham. Dét bliver jeg aldrig for stor til - ELSKER traditionen og vil ALTID synge en fødselar op. Det er en skøn start på sin helt egen særlige dag.

Efter sangen skulle flaget hejses efterfulgt af pakker og morgenhygge ved bordet. Er der noget bedre end det særlige fortryllende glimt i øjet på en man elsker så højt? Nix, det er der bare ikke.

August nød morgenen, og selvom jeg for første gang i hans nu fireårige liv ikke kunne få fri på hans fødselsdag, ja så var hans morgen super god alligevel. Min mand var hjemme med ham til kl. 9 hvor de sammen tog i børnehaven. Dér blev August mødt af alle børnene, der havde lavet tegninger til ham. Ja han måtte lige op til far et øjeblik, for det var da helt overvældende :)

August skulle på tur med børnehaven i dag - de var inde på Volden og samle kastanjer - dejlig med sådan en tur på sin fødselsdag!


Kl. 13.45 tog jeg i børnehaven med McQueen kage, æble-racerbiler og McQueen rosiner. Alle børnene fik derudover et omslag til deres drikkedunk med teksten "Benzin" på. Så der var dømt McQueen fest i børnehaven. Vi havde en hyggelig stund, og det var en træt August der kom med mig hjem.


Eftermiddagen gik med leg og kort besøg af mormor og morfar.

Nu sover han - min dreng på 4 år ! Han er simpelthen så dejlig - en øjesten, som for fire år siden ramte mit hjerte præcis 10.24 og som kun har fået lov at fylde mit hjerte mere og mere ud med tiden. Jeg elsker ham hele vejen til månen - og tilbage igen! Hver dag, hvert minut - resten af livet!

Jeg har en tradition med at lave en hjemmelavet gave til August hvert år. Da han blev 1 år var det en sættekasse, da han blev to år var det et forklæde og da han blev tre år var det motorikposen. I år har jeg lavet et lille omslag til seks biler. Så kan der lige hurtigt pakkes lidt biler ned til når vi skal på tur el. lign. - har været så snedig, at bruge vejbanestof på indersiden, så der også lige er en legemulighed uanset hvor man er. Smart ikke ? :-)


På søndag kommer der 15 gæster til fødselsdagshygge - så der skal vores skønne dreng fejres igen!

Ha' en dejlig aften!

8 kommentarer:

  1. Hej Mia.
    Stort tillykke med din skønne lille fyr!
    Har du selv lavet bilerne på kagen?
    Kram

    SvarSlet
  2. Sikke fineæble racerbiler, den idé måjeg huske!

    Og dit bil omslag og tradition med en hjemmelavet gave hvert år er da bare for skøn:)

    SvarSlet
  3. Et stort tillykke med ham.
    Det er især når ens børn fylder år, at man undres over hvor tiden bliver af....
    Det er vel nok en flot kage. Det må have været en stolt 4-åring.

    SvarSlet
  4. Tillykke med ham. Sikke et skønt smil på billedet :-)

    SvarSlet
  5. Tillykke med den store dreng. Ja det er utroligt så store de bliver!!
    Fantastisk god ide med de der æble-biler!

    SvarSlet
  6. Tillykke med August søde Mia!! :)

    SvarSlet
  7. Stort tillykke med ham, har sselv en lillebror og desværre en afdød far der fylder år i dag:-)

    SvarSlet
  8. Tillykke!
    Hvor er det seje stof med vejbanermon fra??

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...