lørdag den 25. august 2012

Sykursus og stofstofmængde

Tak for hjælpen med mønstre i går. Der er nu syet en halv sol nederdel istedet for en kjole, og jeg tror det kommer til at virke ok.

Jeg har meldt mig til et sykursus her i efteråret, og jeg glæder mig så meget. Mangler hjælp til små finesser. Bliver skønt.

Jeg skal i den anledning høre jer, hvor meget jerseystof jeg skal beregne til en bluse str. 4 år. Bare ca. Altså. Er en meter nok? For lidt, for meget?

Smil fra Mia

fredag den 24. august 2012

Akut mønsterhjælp

Jeg har i dag været i genbrugserne uden det helt store held, jeg skal bruge en kjole og en nederdel til næste uge, hvor vi jo holder 1962 tema på skolen.

Det er ikke ligefrem stof jeg mangler, og da jeg nu alligevel har både bihule- og mellemørebetændelse, ja så skal jeg ingen steder i weekenden.

Derfor vil jeg høre, om nogen ligger inde med et mønster til en enkel 60'er kjole eller nederdel? Tænker strutskørt eller helt flad.

torsdag den 23. august 2012

**fortællehat workshop - kun for bloggere !**

Jeg har længe overvejet at afholde en fortællehat workshop kun for bloggere! Nu skal det være.

Workshoppen er for alle der elsker at fortælle for børn og unge, og kan også sagtens være en eksklusiv fortællehat til privat brug til egne børn. Man går fra workshoppen med den fineste fortællehat - klar til brug.

Workshoppen vil blive afholdt søndag den 7. oktober fra kl. 10-14 og foregår i Fredericia. Prisen vil helt eksklusivt være 400 kr. inkl. materialer, dog skal man selv medbringe en hat eller købe én for 50 kr. Man også meget gerne selv må medbringe materialer, hvis man ønsker nogle særlige stoffer m.m.



Der vil være en goodiebag til hver deltager bl.a. indeholdende Eventyrdrys og inspirationshæfte til brug af Fortællehatten. Derudover vil der være lidt andet lækkert i.

Det er først til mølle princippet og der er 10 pladser ledige. Tilmelding foregår ved at skrive til mia.soerensen@hotmail.com . Husk på, at dagen samtidig er oplagt til lidt Bloglandshygge.

Du kan læse meget mere her.

onsdag den 22. august 2012

* Sovetrine Giveaway *

August har jo fået konstateret Allergi og Astma, og det bøvler vi en hel del med pt. Derfor skal han have nyt gulv, ny seng/madras, sengetøj m.m. Men nu blev Rom jo ikke bygget på en dag, så lægerne foreslog at vi startede med at lægge rullemadras ovenpå Junosengens madras og ellers vaske alt over 60 grader. Så det er den store masterplan herhjemme!
Da jeg var inde på Randers Fjerrenseri & Dynefabrik for at bestille en lækker rullemadras, så så jeg, at de lækre Sovetrine sengesæt var at finde i shoppen også, og endda på tilbud. Der røg tre voksensengesæt; brunt, lilla og gult samt et juniorsæt i blåt i kurven sammen med rullemadrassen. uniQrea vil mægtig gerne bruge det til at sy af og den ene side kan jo så syes sammen med ensfarvet bagside til sengesæt til os selv - win win.

Det fine sengesæt gav anledning til at lave en elefantplakat, som kan hænge ved sengen.

Dynefabrikken var så søde at sende et ekstra juniorsæt med i gult, som nu kan blive dit sammen med plakaten. Ialt en værdi af 389,00 kr.


Reglerne er som altid:
1 lod - læg en kommentar
2 lodder - kommentar, fast læser
3 lodder - kommentar, fast læser linke med billede fra din egen blog eller facebook

Lodtrækning sker via Random.org den 1/9 kl. 20.00. Husk at skrive hvor mange lodder du smidder i puljen.

tirsdag den 21. august 2012

60'er briller søges

I næste uge fylder "min" skole 50 år og i den anledning skal vi holde jubilæumsuge, hvor undervisningen skal være lidt som den var i 1962.

Jeg har lavet fine undervisningshæfter og tror det bliver en super uge, som jeg helt sikkert vil fortælle mere om.

Jeg skal i genbrugen og skaffe lidt tøj, men mangler også briller, som jeg kan tage linser på under, dvs der ikke behøver være glas i.

På billedet her kan I se hvordan brillerne bl.a. Så ud dengang! Mon der sidder nogen derude, der ved hvor jeg kan købe/låne sådanne briller? Eller har en god ide til tøj mm.

Smil fra Mia

mandag den 20. august 2012

Kalejdoskop

Har været lidt småsyg hele weekenden og i dag da jeg kom hjem fra en mega hot dag på jobbet, ja så fik jeg det bare meget værre. Det betyder jeg har brugt den varmeste dag i 37 år i min seng... Tiden er gået med tv og iPad sjov.

Jeg blev helt optaget af at tage de skove kalejdoskop fotos. Egentlig fascinerende hvilke fotos der kommer ud af en hånd foran et kamera.

Skørt og ligegyldigt, men alligevel sjovt at give sig i kast ned.

God aften derude kære Blogland!

Smil fra Mia

søndag den 19. august 2012

VAND

Er der noget bedre en vandleg i haven på en sommerdag? Billederne er mange, jeg synes det her siger det hele!



lørdag den 18. august 2012

Kuffert ønskes! Hjælp søges!

Jeg var fornylig på en dejlig tur til Århus. Her besøgte vi bl.a. Aros - mit første men bestemt ikke mit sidste besøg !

Vi var også i Søstrene Grenes i Århus. Dér havde de, de skønne metalkufferter, men desværre slet ikke i de farver jeg drømte om. Derfor vil jeg høre, om nogen mon ved de fåes i jeres by. Jeg søger en i en af følgende farver; turkis/lyseblå/grøn og fåes der en i gul et sted, ja så er jeg også interesseret i den.


Send mig gerne en mail på mia.soerensen@hotmail.com hvis du kan hjælpe mig!

Billetter

Jeg kunne ikke stå for denne skønne Bambola Billetautomat da jeg så den. Der er stadig en del originale billetter i, og nye kan heldigvis købes.


Den skal nok blive brugt flittigt. Pt. leger vi nemlig en del cirkus.

Jeg har gjort fine loppefund i ferien - det skal I se en dag :)


tirsdag den 14. august 2012

Klar, parat - skolestart

I juni måned var det 5 år siden jeg fik mit 10 tal i engelsk på lærerseminariet i Jelling og i denne uge er det 5 år siden jeg begyndte min karriere som lærer. Sikke en rutchetur det har været. Det er nu 2 år og 3 måneder siden jeg sidst var fastansat, og siden har jeg haft det ene vikariat efter det andet. ØV det er træls, at der er totalt lukket i kommunekasserne, og dermed ingen mulighed for at få det faste job igen lige pt.! Men, jeg er stolt af, at jeg gang på gang har fået mig nye vikariater - noget må jeg da gøre rigtig.

Nu gælder det 3½ måned i 5.a - så kommer den barselende retur, og jeg må igen på jobjagt. Men indtil da, så vil jeg nyde den sidste tid i en skøn klasse.

Bordene er stille op, navneskiltene er sat på plads, velkomsttekst på tavlen er skrevet og mapper, hæfter og bøger fundet frem. Jeg er klar - og jeg glæder mig! Glæder mig til at se hvad dette skoleår mon vil byde mig - et er helt sikkert, jeg er klar, parat til skolestart - jeg er omstillingsparat!

Lyt lige til denne fine sang - får smilet frem på mine læber, og giver mig suset i maven - føler mig heldig, at jeg får lov at have første skoledag i år - og forhåbentlig får jeg lov til det rigtig mange år endnu. Første skoledag i resten af mit liv :-)


lørdag den 11. august 2012

Sort/hvidt - det ik' så skidt

I ferien fik vi lavet lidt enkelte ændringer i huset, især i stuen. Det er ofte sådan, at vi tænker og tænker og overvejer og tænker lidt mere før vi laver forandringer. Indrømmet, stod det til mig, så ændrede vi ret så tit, men jeg har også en ekstem fornuftig (=kedelig) holdning til tingene. Vil vi bruge penge på det og det istedet for at spare op eller vente til det helt rigtige kommer. Min mand kan i den grad tilsluttes til det sidstnævnte. Men istedet for at vente til hele stuen skal skiftes ud engang, ja så tog vi den hurtige og billige løsning og kørte til Ikea ;-)

Min mand er ikke ligefrem til retro, han er ok med enkelte detaljer i retro, men stod det til ham, var det glatte hvide overflader med eks. sort som brydningsfarve overalt. Så kompromis er min ven, og det kom der så disse sorte/hvide detaljer ud af, ligesom det jo er enhver kvindes ret at flytte om og dekorere så ofte hun ønsker det ;) Derfor også nye tiltag og lækkerier i stuen.

Tæppe under sofabordet. Vi har kigget i 6 år nu, men uden at finde præcis det vi ønsker os, så nu blev det et billigt sort fra Ikea, og tænk engang, det er helt perfekt i vores øjne. Bio-"brændeovnen" er en gave fra min bedste veninde og hendes mand, og den er så smuk om aftenen. De små huse er jo lavet af fantastisk dygtige Karen, de fine bordfolk fra Lucie Kaas og solskinsstrålen er naturligvis fra Kähler.



På hylden til venstre ses min svigerfars smukke keramik. Den høje vase har et portræt af min mand og jeg fra vores yngre dage på. Billedet i midten er lavet af Rie Lykke, som er kunstner og moster til min svigermor.
Puderne er syet af stof fra Ikea og Graziela. Syet på den efter min mening fineste og hurtigste måde, nemlig med hotellukning.
Lavendler fra haven, må vel nok være en af favoritblomsterne herhjemme. Pryder ovenpå BoligLiv, som er det absolutte favoritblad, som kommer hver måned med posten.



Ja så har jeg altså nået at ændre lidt i stuens indretning siden de første billeder blev taget ;-) Min svigerfars keramik har fået ny plads, og de fanastisk smukke lanterner er lavet af Casa de Luxe og kan købes hos Rikki Tikki. Pt. med grønne lys, imangel af store flotte hvide bloklys - men det kommer, for det vil uden tvivl klæde dem endnu bedre i den sort/hvide stue.



 Den anden del af stuen må I have tilgode :)

fredag den 10. august 2012

DIY Burger

McDonalds' Big Mac burger fylder 40 år i år og derfor kan alle nu designe deres helt egen burger. I Blogland ville man vel kalde det en DIY Burger!

Det handler om at slippe fantasien løs og skabe sin helt egen burger helt fra bunden. I første omgang digitalt med virtuelle ingredienser! Prøv selv lige her

Herhjemme laver vi af og til hjemmelavede burgere og næste gang skal vi måske prøve denne dressing

Og vil man virkelig fejre Big Mac'en, ja så kig forbi det nye Virtuelle museum lige her

Smil fra Mia

Billeder på bloggen fra iPad?

Ih efter iPad'ens indtog, så får jeg ikke tændt pc'en så ofte. Det ærgrer mig derfor enormt meget, at jeg ikke kan skrive indlæg herfra hvor der kan komme billeder ind :(

Mon nogen har et godt fif til hvad jeg kan gøre?

Smil fra Mia, som har MASSER af indlæg til jer ... På pc'en ;)

onsdag den 8. august 2012

Smart Smartphone!

Sony har lanceret en super smart smartphone; Sony Xperia Go er navnet.


Den kan holde til at komme under vand, bruges med fedtede fingre og har en stor skærm, perfekt til børnefamilien. Jeg må være ærlig at sige, at jeg ikke helt troede på det. En tlf. der kan tabes i toilettet uden den dør? En tlf. der kan tåle at August bruger den selvom han lige har været ude i sandkassen?

Men... den er go' nok! Den virker skisme præcis efter det den lover. Okay, jeg har ikke smidt den i toilettet, men jeg har prøvet at skrive en sms med våde fingre - kein problem. Har så også allerede tabt den på gulvet, så den fik nogle ridser i hjørnet, men skærmen holdt fint til det og det er altså et plus for mig!

Den anden dag bagte August og jeg farmors fantastiske grovboller.

Her er lidt billeder fra processen. Billederne er taget med Xperia'en. Jeg er ikke særlig imponeret over kameraet, det er meget følsomt og billederne bliver meget hurtigt rystede efter min mening. Men, kan jo være jeg bare lige skal lære det at kende.




Fantastisk hjælper, som virkelig gav sit yderste for at det skulle blive nogle gode boller !



Jeg kan klart anbefale dem der skal have ny tlf. at investere i en Sony Xperia Go.

Dette er et sponsoreret indlæg

mandag den 6. august 2012

Lærere - holder ALTID ferie !! (Ikke for sarte sjæle!!)

Åh her kommer lige et af de indlæg, der ikke er mange af på denne blog - men! ud skal det! Så til sarte sjæle - læs ikke videre, for her kommer holdninger for fuld udblæsning!
Jeg er SÅ træt af at høre på folks holdninger til os lærere. Vi bliver konstant jagtet i medierne og på Christiansborg. Vi gør det ALDRIG godt nok, og når så sommeren nærmer sig, ja så føler utrolig mange, også dem der ved hvor stort et stykke arbejde vi gør for DERES børn, at de har ret til at kommentere på vores ferie. Udsagn som; "I laver ikke andet end at have ferie!", "utroligt så lang tid I kan slappe af i forhold til os andre" og "det må da være dejligt at have 6 ugers ferie hva'?". Ja man fornemmer både bitterhed, jalousi og mangel på viden om lærergerningen.

Jeg har været lærer i fem år, og ja jeg føler mig meget privilligeret, at jeg får en lang sommer hjemme. Jeg glæder mig til at kunne være der for August, når han selv får sommerferie i skolen, og dermed ikke skal passes alle mulige steder. Ingen tvivl, det er et privillegium, og jeg tror ikke, der er nogle lærere, der ikke sætter pris på det. MEN... for ja, der er et stort men. Vi lærere har det der svarer til 42 timer om ugen, de uger vi er på arbejde, og dermed har vi det samme antal timer om ugen i gennemsnit som alle andre fuldtidsansatte, når året gøres op. Vi har spidsperioder med meget arbejde i form af bl.a. skole-hjem-samtaler, elevplaner og årsplanlægning. Men jeg må også sige, at jeg ikke har fri, når jeg går hjem fra arbejde. Der er ofte forældrekontakt, altid dagsplanlægning, ugeplanlægning og projektforberedelser. Der er ALTID børn, der har brug for ekstra støtte og hjælp, som der bruges mange kræfter på i løbet af en uge, og derudover er der masser af småopgaver, som jeg som klasselærer, må tage mig af.

Jeg hørte en kommentar om, at det havde alle andre ansatte også - ekstra arbejde og aldrig fri. Her må jeg så sige, at stilling/løn og frihed ofte passer sammen. Min mand arbejder også en del, men han tjener også meget mere end mig og har en højere stilling. Så er der naturligvis andre der ikke tjener så meget men arbejder meget, det er jeg naturligvis helt med på. Man kan ALDRIG generalisere!! Nu har jeg selv været på kontor i to år, og der holdt vi dæleme mange pauser. Ikke et ondt ord om det, men jeg tror man skal se indad nogle gange før man kaster med sten. Man kan ikke slå alle lærere over en kamp, ej heller alle andre !

Jeg skal ikke pudse glorie, for bevar mig vel, jeg har da også uger, hvor jeg ikke laver så meget som andre uger, dette skyldes dog hovedsageligt, at jeg så har arbejdet meget ugen før eksempelvis. Noget jeg altid har gjort op til sommerferien, er at arbejde rigtig meget i juni. Vi taler lange arbejdsdage med forberedelser og årsplanlægning, derudover er jeg altid på skolen en uges tid sammenlagt i løbet af ferien, ligesom jeg fra 1. august går igang med årsforberedelserne derhjemme. Nuvel, jeg er hjemme, men det er nu engang sådan, at der ingen elever er på skolen, hvorfor jeg jo ikke kan undervise, og dermed ikke har ferie men elevfri. Den sidste uge op til at eleverne begynder, er alle lærere stort set på skolen til møder, klargøring af klasseværelser og forberedelser.

Noget der virkelig undrer mig i Danmark er, at vi ser ned på de personalegrupper der arbejder med mennesker; pædagoger, lærere, sygeplejersker og ssh/ssa. Jeg forstår det simpelthen ikke. Tager man så tæt som til Tyskland og England, så vil man opleve, at netop disse personalegrupper har meget høj status i landet og er nogle af de grupper man virkelig har respekt for.     

NU generaliserer jeg helt vildt, og vil naturligvis virke naiv (jeg er godt klar over at det ikke er SÅ nemt), men det er for at sætte det på spidsen: Jeg mener ikke, at vores samfund har forstået hvad der kunne være så enkelt. Hvis vi puttede en masse pædagoger i vuggestuer/børnehaver, så kom vores børn nemmere igang i skolen, de var ikke stressede og fyldt med ADHD, havde haft en rolig start på livet og fået et godt socialt fundament. Når de kære børn så kom i skole, så kunne et to-lærer system være med til at give bedre undervisning, som ville gavne på flere niveauer i en klasse. Det ville også gavne de børn, der i dag skal inkluderes i undervisningen, som kunne få mange flere succesoplevelser og dermed med tiden nemmere kunne fungere socialt i samfundet. Når så man har levet et helt liv, ydet til samfundet, ja så kunne det da være rart, om man kunne få lov at slutte af med lidt livskvalitet på plejehjemmene, hvilket kunne løses med mere personale. Når alt det her er sagt, så må jeg sige, at jeg tror samfundet ville spare mange MANGE penge på sygedagpenge, psykologtilskud, medicintilskud og stresscoaching, hvis ikke de offentlige ansatte skulle være så pressede hver eneste dag, ligesom det i den grad ville gavne vores børn, så ikke de ender med at være små stressede individer i fremtiden. Gid at vores velfærdssamfund gad og tage vare på mennesket - hvor ville det klæde det! og gid folk ville være bedre til at give hinanden et klap på skulderen!!

HMPF!!

Ja - så er det ude af mit system, og nu vil jeg så arbejde videre med 5.a's projekter.

Dog med et smil på læben.

Smil fra Mia

søndag den 5. august 2012

Sommer!

Vi har haft den skønneste sommerferie! Den første uge var vi i Weissenhaeuser Strand. Det var første gang vi var der, og vi er enige om, at det er et super sted for en børnefamilie. Det tog knap 3 timer fra vores hjem til vi var der, og vi valgte i sin tid ikke at tage så langt væk, for at være tæt på Kolding Sygehus i tilfælde af sygdom ved August. Vi boede i en lejlighed, og havde en lille have/terrasse, hvor vi den ene aften grillede. Det var super med udgang på den måde, det gav August mulighed for at cykle rundt om lejligheden og vi kunne spille bold uden at skulle til boldbaner. Badelandet var kæmpe stort, og nok lidt for stort for os endnu, men vi hyggede os derover en times tid hver dag. Junglelandet var helt fantastisk ligesom de udendørs legeområder var super til os og August. Vi havde cykler med og havde August været lidt større, tror jeg de store arealer med vandski, kanoer m.m. havde været et hit. Maden var tilgengæld ikke særlig fantastisk, men pyt, vi var der ikke for at spise fin mad. Stranden lå lige ved siden af, og vi var dernede til den smukkeste solnedgang! Vi kan klart anbefale stedet, som tilmed var billigt.


Vi var også i København i tre dage i det smukkeste sommervejr. Vi boede igen i DGI byen, hvor vi nyder at bo. Tæt på byen, med det lækre svømmeområde og så er der altid aktivitetsmuligheder på stedet. Noget af det jeg elsker ved København, og alle dage har gjort, er det at man altid har mulighed for at være med i en fest eller få en uventet oplevelse.

Mandag da vi ankom var vi nede og bade, derefter en tur på strøget og om aftenen tog vi til Amager strandpark, hvor vi nød solnedgangen og gik en skøn tur.

Tirsdag morgen kørte vi til Amager og var med i Sommer Summarum. August syntes det hele var meget spændende, og råbte under introen hele tiden "ta' mig" (som de store børn gjorde), når nogen skulle vælges ud :) Vi sang introsangen, råbte go'morgen og kom endda i tv, men da alt snakkeriet begyndte, blev det sværere at holde koncentrationen, og vi besluttede at nu havde vi været der. En super oplevelse, som han taler meget om. Senere tirsdag var vi nede og bade og gik en tur igennem byen. En mand stødte ind i mig, og kiggede på mig og sagde "merry christmas". Vi grinte lidt og tænkte sikke en tosse. 5 meter senere siger jeg til min mand, "ja og se, der går en nisse". Mærkeligt sammentræf men typisk storbyen tænkte vi. 10 meter senere ankom vi til rådhuspladsen og manden udbrød "der har vi nok årsagen". For jep... der var hundrede julemænd fra hele norden på rådhuspladsen. Jeg har oplevet det mange gange før, da jeg 10 år i streg var i Roskilde/København på familiebesøg en uge hver sommer med min kusine. Men jeg havde da egentlig ikke lige tænkt på, at det var den 24. juli da vi var i København. August syntes det hele var lidt skørt. "Er det så jul nu?", spurgte han. Han fik juleslik af flere nisser og julemænd og fik en på opleveren. Sjovt.




Onsdag morgen indtog vi morgenmaden udendørs alt imens August fik missioner og havde det så sjovt. Senere tog vi på kanalrundfart og sluttede af i H.C. Ørstedsparken med en sparsommelig aftensmad, men tilgengæld en af den slags der får lykken frem i maven. Fantastisk afslutning på ferien.



Resten af ferien blev nydt i haven, sammen med gode venner, på stranden til krabbefangster og bare hygge i familiens skød. Nyder mine drenge og ærgrer mig over hvor hurtigt tre uger går.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...