fredag den 18. juni 2010

Fed aften - Mr. Cruise og Sir Larsen

I går var jeg så heldig at mine forældre havde inviteret mig med på en skøn dag.Et vip-arrangement gennem mit fars arbejde arrangeret til sponsorer af fodboldkluppen OB. August skulle passes ved farmor og så ville hun putte ham herhjemme, imens min mand var til fodboldturnering med sit arbejde (som han i øvrigt vandt, og fik en "pænt" stor pokal med hjem for *ss*)

Min mor og jeg tog toget til Odense hvor vi blev hentet af min far. Fra Odense Congress Center skulle vi med bus til Svendborg. Der skulle vi ud og sejle i det smukke vejr på Svendborg Sund. Ombord fik vi en form for tapas. Dvs. en helt masse små retter; rejespyd, kyllingespyd, kalkunspyd, brød, forskellige pølser, laksesandwiches, jordbær dybbet i chokolade, ost og vindruer m.m.m. Der var også alt det vi kunne drikke. Det var en smuk sejltur og vejret var helt fortryllende.



Vi sejlede i land ved Valdemar Slot kl. 19.50, for at gå ind i VIP-området i Alexanderparken.


Kl. 20.00 begyndte Danmarks fedeste musiker at spille; Kim Larsen. Jeg elsker hans musik, er vokset op med det, og stemningen var så fed. Jeg synes Kim L. er for sej - for når man står til koncert med ham, så er der alle sociale lag at finde blandt publikum. Der er direktøren, pensionisten, den studerende, de helt unge børn og alle derimellem - FEDT! Manden er 65 år og han kan sku stadig give den max gas. Og så ELSKER jeg når han lige giver regeringen el. samfundet generelt en lille opsang. Hehe. Netop her er det mega sjovt hvordan alle blandt publikum hujer med og er enige, trods det at mange af disse publikummer jo i "det virkelige liv" ikke lever efter fyr-en-fed-og-lad-Christiania-passe-sig-selv-princippet! Fedt at der her er højt til loftet og alle bare kan være sig selv! Elsker det!!


Der var proppet med mennesker og med en smuk sø som baggrund, hvor solen langsomt gik ned i vandet, ja så kunne det bare ikke blive meget bedre.


Eller jo... for jeg stod jo så ved siden af selveste Mr. Cruise!!!


Hehe - nej det var det jo så ikke - men shit han lignede ham for vildt!!

Kl. 22.30 kørte vi med bussen retur til Odense og derfra med bil hjem. Det var bare en super hyggelig dag, lige hvad jeg trængte til efter en uge fyldt med smertestillende og tennisbolde på kinderne ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...